Hvem er vi?

Vores historie

2000 - 2002

I år 2000 fik Livredderskolen Djursland sin spæde opstart som underafdeling af

Grenå Svømmeklub.

I de første 2 år virkede foreningen stort set kun administrativt, da vi ikke havde nogen faste tider i svømmehallen. I de 2 år tilrettelagde vi bassinprøvekursus for trænere og hjælpetrænere i svømmeklubben, samt et par enkelte kurser for svømmelærere og pædagoger fra skole – og institutionsverdenen.


 

2003

Da vi i 2003 ansøgte Trygfonden om støtte til nye genoplivningsdukker, tog sagerne pludselig fart.

I Trygfonden havde de sammen med Dansk Svømmeunion nogle rigtig spændende ideer.

De syntes, at vi var langt fremme med tankerne om at gøre Livredning til en del af en ungdomskultur, hvor man under trygge, gode og hyggelige omgangsformer fik en spændende kompetencegivende uddannelse uanset hvilket niveau, man satsede på, samtidig med, at man dyrkede en alsidig og konditionskrævende idræt, som oven i købet var særdeles samfundsnyttig.

 


2004-2006

Der blev hurtigt skabt nogle gode samarbejdsrelationer og visioner om et Livreddertårn på Grenå Strand blev skabt.

Sammen lavede vi en plan, som, ud over tårnet, også skulle munde ud i etablering af et uddannelsescenter for Livredning i Grenå. Alt dette skulle ske i perioden

2004 – 2006.

Forvaltningen og stærke, velvillige lokale samarbejdspartnere trådte til, som alle bistod som aktive medspillere med gode råd og vejledning.

 

Vores målsætninger holdt.

I 2006 kunne vi glade indvie Livreddertårnet på stranden, som i otte uger af sommeren var bemandet med nogle rigtig dygtige og søde kystlivreddere fra det meste af Danmark.          

Vores Uddannelsescenter ( I daglig tale : Livredderhuset ”  blev etableret i den gamle administrationsbygning, hvor EL, Gas og Vand havde til huse, og i dag er det flot indrettet med undervisningslokale, køkken, depoter til vores udstyr, sovepladser til kystlivredderne og en dejlig stor have, hvor der også er plads til den sociale del af klublivet, som betyder rigtig meget hos os. Vi har således også aktiviteter sammen

der ikke nødvendigvis relaterer til svømning eller livredning.





  

Livredderskolen Djursland

Samarbejds-partnere:

Om os

Foreningen

Vi er en frivillig forening med egne vedtægter og bestyrelse, der har et fællesskab omkring sikkerhedsskabende aktiviteter i vand. Vi er meget udviklingsorienterede og satser på et højt fagligt miljø, men vi sørger også for, at vi tager os af hinanden.  

Kunne du tænke dig at være sammen med os, så kontakt os via mail, telefon eller de sociale medier. 

Vi har medlemmer med en aldersforskel på over 40 år med vidt forskellige forudsætninger og bestræber os på at skabe betingelserne for at de alle kan vedligeholde og udvikle deres færdigheder i vandet.



Bestyrelsen

Vores bestyrelse består af formand, næstformand, kasserer og to øvrige medlemmer samt 2 suppleanter. Alle er på valg hvert andet år til vores generalforsamling som vi afholder hvert år i marts. I bestyrelsen forsøger vi at løse de udfordringer som vi i foreningen møder og tilsvarende at gribe de muligheder vi ser.

Da det kan være svært at følge med ungdommens ønsker og forventninger til en forening i dag, har vi allieret os med et af vores yngre medlemmer der rådgiver os i bestyrelsen omkring dette, så vi sikrer os at vi er en attraktiv forening for alle vores nuværende såvel som potentielle nye medlemmer. Se eventuelt oversigten nederst på siden over bestyrelsen. Det kan være der er en du kender :-) 

  

BESTYRELSE + UNGDOMSRÅDGIVER

POUL

FORMAND


ANNE DORTHE

BESTYRELSESMEDLEM


MOLLY

NÆSTFORMAND


NIKOLAJ

BESTYRELSESMEDLEM


JEPPE

KASSERER


SIMONE

UNGDOMSRÅDGIVER